Hvad er Iyengar® yoga?
Iyengar yoga lægger vægt på at skabe balance mellem styrke og smidighed i krop og sind. Dette opnås gennem en række forskellige asanas (stillinger), hvor præcision og sværhedsgrad stiger med tiden, og asanas udføres så anatomisk korrekt som muligt.
Iyengar® metoden er opbygget så der især i begyndelsen lægges stor vægt på stående stillinger, dels for at styrke og smidiggøre kroppen dels forberede den til de mere krævende stillinger, som f. eks. omvendte, siddende og bagud bøjninger. Gennem regelmæssig træning udvikles en sund balance mellem fleksibilitet, styrke, udholdenhed og afspænding.
En stabil yogapraksis åbner også op for fokus på åndedrættet. Åndedrætstræning kaldet, Pranayama, øger bevidstheden omkring åndedrættet, medvirker til koncentration og fokus og regelmæssig udførelse af Pranayama medvirker derfor til at skabe indre ro og styrke nervesystemet.
Desuden gør følgende fire elementer IYENGAR Yoga til noget særligt:
· Præcision – gennem præcision og omhyggelighed skabes stabilitet i stillingerne og du vil opleve, at fysisk stabilitet og mental stabilitet hænger nøje sammen
· Redskaber – gennem brug af simple redskaber som klodser, tæpper, bælter, stole mv. styrkes din opmærksomhed på vigtige aspekter i en stilling og kan også bruge til at arbejde med stivhed, skævheder, manglende styrke eller skader i kroppen.
· Sekvensering – stillingerne kombineres i sekvenser af stigende sværhedsgrad baseret på deres anatomiske, fysiologiske og mentale indvirkning på krop og sind. Desuden tilpasses til alder, behov og formåen således at selv vanskelige stillinger med tilpasning kan blive tilgængelige for alle.
· Stabilitet – anatomisk sikre og stabile stillinger giver sindet mulighed for at være både afslappet og fokuseret på samme tid. BKS Iyengar beskrev sin metode som “Meditation in action”
Hvem er Iyengar?
BKS Iyengar
Bellur Krisnamachar Sudararaja (BKS) Iyengar (1918-2014) er både blevet kaldt “Yogaens Michelangelo” og “kongen af yogier” og kåret som en af verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker af Time Magazine og BKS Iyengar er universelt anerkendt som en af verdens vigtigste yogalærere.
BKS Iyengar bragte yoga til vesten med sin banebrydende undervisning i 70’erne og var dermed en vigtig begyndelse på dagens eksplosive vækst i yoga. Hans skelsættende bog “Light on Yoga” kaldet “yogaens bibel” har været kontinuerligt i tryk siden 1966 og kilden for generationer af yogastuderende.
Ved at bygge bro over det traditionelle skel mellem hatha yoga, der ofte anses for at være en blot fysisk form og de andre typer yoga, som fokuserer på intellektet, hengivenhed og meditation, har BKS Iyengar betonet yogaens åndelige natur til glæde for hundredevis af yogaudøvere verden over.
Geeta Iyengar
Geeta Iyengar er en af BKS. Iyengars døtre, født i 1944 i Pune. Hun begyndte allerede som 10-årig at praktisere yoga under sin fars vejledning.
Siden 1961 har hun selv undervist, og startede i 1970 med at undervise på Ramamani Iyengar Memorial Yoga Institute i Pune. Hun har flere gange været i Europa og undervise for at udbrede kendskabet til sin fars yoga. Geeta er i sin undervisning særlig opmærksom på de specifikke behov hos kvinder.
Hendes bog “A Gem for Women” betragtes som en standard for yoga for kvinder.
Prashant Iyengar
Prashan Iyengar er BKS. Iyengar’s eneste søn, han blev født i 1949.
Han har undervist i mange år på Ramamani Iyengar Memorial Yoga Institute i Pune. Hans særlige interesse er de klassiske Yoga skrifter og Yoga filosofi, som han har beskæftiget sig intensivt med. Han ser det som sin opgave at formidle denne viden i klasserne og at kombinere den gamle lære med Asana praksis.
Abhijata Sridhar
er BKS. Iyengars barnebarn. Hun underviser nu også på Instituttet i Pune, hvor hun er blevet guidet af sin bedstefar.